Når børnene falder, græder de ikke.
I de små grønlandske bygder føles sommeren ekstra lang for børnene. Skolen har lukket, og det at rejse væk på ferie er både dyrt og utroligt omstændigt.
Med organistionen Grønlandske Børn ankom en gruppe frivillige fra hele verden og jeg til bygden Nanortalik i sommeren 2023.
Her skulle vi afholde sommercamp for byens børn. I vores turkisblå hættetrøjer vandrede vi rundt i bydgen og blev mødt med varme og kærlighed fra børnene. "Camp Nuan!" Råbte de.
Det her er et lille personligt essay om mit første møde med Grønland, med børnene i Nanortalik og med et land, hvor alting er på naturens præmisser. For her er naturen så stor og kraftig, at hvis du vil hjem til Danmark, så må du vente, til at tågen letter.

Han kommer løbende hen til mig.
Han rækker to stykker papirlapper frem foran sig, og jeg skal vælge.
Hvad skal jeg vælge? Tænker jeg.
Jeg peger på hans ene hånd.
"Bitch" står der på papirlappen.
Han griner mig op i hovedet. Jeg rødmer.. jeg ved ikke hvad der sker.
Men jeg ved, at han bare vil have min opmærksomhed. At han vil bare ses.
Next gallery
Anbragt bag tremmer