Når børnene falder, græder de ikke.
I de små grønlandske bygder føles sommeren ekstra lang for børnene. Skolen har lukket, og det at rejse væk på ferie er både dyrt og utroligt omstændigt.
Med organistionen Grønlandske Børn ankom en gruppe frivillige fra hele verden og jeg til bygden Nanortalik i sommeren 2023.
Her skulle vi afholde sommercamp for byens børn. I vores turkisblå hættetrøjer vandrede vi rundt i bydgen og blev mødt med varme og kærlighed fra børnene. "Camp Nuan!" Råbte de.
Det her er et lille personligt essay om mit første møde med Grønland, med børnene i Nanortalik og med et land, hvor alting er på naturens præmisser. For her er naturen så stor og kraftig, at hvis du vil hjem til Danmark, så må du vente, til at tågen letter.
Jeg har kun set is på en sø, i en fryser eller i min drink, tænker jeg, da jeg står morgenen efter vi er ankommet og betragter dette.
Internetforbindelsen er rigtig dårlig, der hvor vi bor. Men jeg har fundet ud af, at det er godt i vaskerummet. Så her ringer jeg hjem og fortæller overrasket mine forældre, at når børnene falder, så græder de ikke.
Han kommer løbende hen til mig.
Han rækker to stykker papirlapper frem foran sig, og jeg skal vælge.
Hvad skal jeg vælge? Tænker jeg.
Jeg peger på hans ene hånd.
"Bitch" står der på papirlappen.
Han griner mig op i hovedet. Jeg rødmer.. jeg ved ikke hvad der sker.
Men jeg ved, at han bare vil have min opmærksomhed. At han vil bare ses.
Vandet skærer i mine øjne.
Kan man fotografere noget, der er smukt?
Det er på en måde umuligt.
Umuligt at fortælle om, hvad jeg så.
Umuligt at gengive det jeg så.
Da vi stod ud af helikopteren, så jeg kæruld for første gang. Jeg plukkede den, plukkede mælkebøtter og tang ved det kolde hav, som vi hoppede i hver søndag.
Nu ligger det i en tom lasagnepladekasse i min taske.
Marianne prikker mig altid på skulderen. Nogle gange hopper hun for at kunne nå.
Det føles som forår igen
Kold vind
Mange lag
Forvirret
Halv syg
Blomster alle vegne
Kravler op af stenene, ind i mellem dem,
Mellem husene
Op af alting
Jeg kravler op af alle ting,
Vil se
Vil opleve
Vil ikke fortryde eller snydes
For et forår
Vi kan egentlig ikke rigtig tale sammen. Der er en sproglig barriere, men de vil gerne tage billeder. Især af mig.
Aldrig har jeg været så træt og har sovet så godt. Det må være den friske luft. Jeg dufter som nyvasket sengetøj hele tiden.
Julie! lyder det i supermarkedet. jeg vender mig om, og der står Randi.
Det lille isbjerg forsvinder.
Is bliver til vand,
vandet løber hurtigt, isen skinner, skriger, vil ikke smelte, men smelter.
